FORGLEMMIGEJ

Sidste år fik jeg ryddet et stykke jord på en skrænt i min have. Naturen tillader imidlertid ikke at lade sine ressourcer ligge ubrugt hen, så i år har noget af vegetationen fra engdraget på den anden side af den autoriserede ligusterhæk søgt tilflugt på den åbenbarede jord. Den vegetation, vi er tilbøjelige til at fordømme som ukrudt og straks luge bort!

Efter at have luget de værste tidsler på skrænten væk blev en af planterne pludselig solitær, og - som den smukkeste ballerina i spotlyset på en scene - frydede den øjet med sin skønhed. Jeg kalder den min poetiske blomst, for ”forglem mig ej” lyder nu mere poetisk end bare et ”glem mig nu ikke”. Smukt stod den der og mindede om, at der midt i ”ugræsset” findes sarte og smukke vækster, som vi ikke må luge bort. Den mindede om, at ”ukrudt” sagtens, i skønhed, kan måle sig med de planter i haven, som vi kalder kulturplanter - og som for øvrigt også engang har været ukrudt.

Forleden sammenlignede en politiker nogle mennesker med ukrudt, som burde luges bort. Til ham: Forglem nu ej, at der midt i ukrudtet kan gemme sig sarte vækster, som sagtens, i skønhed, kan måle sig med kulturplanterne i haven. Og hav nu også, midt i lugearbejdet, øje for den enkelte plante!

(18.05.21)