FUSENTASTEN

 Der findes efterhånden et stigende antal truede dyrearter. Hos os er det bl.a. hasselmus, skovmår og kirkeugle, der er i fare for at forsvinde.

I denne pandemitid synes der dog også at være nogle arter, som er i stærk fremgang. En af dem er fusentasten. Fusentasten har eksisteret længe, og blev allerede af Ludvig Holberg (1684-1754) karakteriseret som en ubesindig, tankeløs, fremfusende person - et brushoved. Og allerede dengang blev mange imponeret af fusentastens fremtoning. Således påpegede Holberg, at ” (nogle lærere) dømme om den studerende Ungdoms duelighed alleene af dens Vivaciet (livlighed) og Nemme (lærenemhed); saa at mangen Fusentast, der intet hoved haver til noget, som er solide, skikkes med prægtige testimoniis (skriftligt vidnesbyrd om en elevs (students, kandidats) dygtighed, kvalifikationer og opførsel til de høje skoler)”.

Holberg fortalte også om fusentastens betydning i det antikke Grækenland, hvor demokratiets vugge stod: ”Almuen (i de græske bystater) udvalte de udueligste Personer, Pralere og Fusentaster til høye Embeds-Mænd og Krigs-Anførere”. Nøjagtig, som vi for nylig har set i USA.

Her til lands trives arten for tiden især i sit nye habitat, de sociale medier, hvor fusentasterne mener, at de, fx i forbindelse med oplukningen af Danmark under Covid-19s hærgen, i modsætning til eksperterne, kan overskue og ordne alt.

Mange ender dog sikkert med et skudsmål som Pernilles karakteristik af hr. Vielgeschrey i Holbergs komedie, ”Den Stundesløse”: "[…] Kunde Hr. Vielgeschrey endnu med all sin Stoyen giøre saa meget som et Æg, var det ikke saa forunderligt som det er. Dersom han endnu giorde det for at fordrive Kuld eller Skiørbug, kunde man sige, at der dog blev noget giort. […] Men Herren arbeider paa intet, det er intet, og det bliver til intet«.

(23.02.21)

Ludvig Holberg