MUNDUS VULT DECIPI

Jeg ser, at fødevaremyndighederne nu griber ind mod markedsføringen af de meget omdiskuterede Fitness Æg fra Danæg.

Jeg troede i min vildfarelse, at der bag betegnelsen Fittness Æg gemte sig et forsøg på (som i sædvanlig markedsføring) at skabe en fortælling om veltrænede høns, der levede et markant mere optimalt liv end fx bur-, skrabe- og liggehøns. Et liv med motionscenter og personlig træner i den ene ende af produktionshallen og energidrik i vandingsanlægget til hønsene.

Men nu ser jeg det er fup! Det er også fup, at æggene i den aparte lyserøde emballage adskiller sig sundhedsmæssigt fra andre æg. Til gengæld er Fitness æggene dyrere end de almindelige økologiske æg. Producenten indrømmer da også, at det alene er et forsøg på at tjene penge på mange af den million danskere, som går til fitness, crossfit og så videre. Henrik Duer, der er cand. scient i humanfysiologi og kemi karakteriserer, ganske bramfrit, produktet således: ”Snyd og rendyrket bullshit - et plat markedsføringsstunt”.

Man fristes til at udbryde et ”mundus vult decipi”, hvilket er latin og betyder ”verden vil bedrages”. En udvidet form, ”Mundus vult decipi, ergo decipiatur!”, 'Verden vil bedrages, lad den så blive det!', tillægges, af Ludvig Holberg, i Heltehistorier, den senere pave Paulus 4., der, under velsignelser, skulle have mumlet dette ud over den sagesløse folkemængde.

(14.11.18)

Ludvig Holberg (1684-1754) var en produktiv og lærd forfatter, der udgav bøger om en lang række emner. Holberg skrev både videnskabelige værker om historie, jura, geografi og filosofi - og komedier, romaner og poesi.

Ludvig Holberg (1684-1754) var en produktiv og lærd forfatter, der udgav bøger om en lang række emner. Holberg skrev både videnskabelige værker om historie, jura, geografi og filosofi - og komedier, romaner og poesi.

Seneste kommentarer

Del siden