RETSSTATEN

 Når man, som samfundsfagslærer, i årtier, har undervist i magtens tredeling og retssikkerheden som en hjørnesten i et demokrati, er det forstemmende og bekymrende at se denne forvitre af politiske hensyn. Særligt efter vedtagelsen af ”mørklægningsloven”, som forhindrer offentligheden i at kigge ministrene efter i kortene. Senest eksemplificeret ved uigennemsigtigheden i forbindelse med rigsadvokatens pludselige og mystiske afgang og angrebet på statens kontrolorgan, Rigsrevisionen. Forhåbentlig er man ikke inspireret af Donald Trumps meritter!

Som man kan se af nedenstående debatindlæg, deler jeg min bekymring med forfatter, tidligere retsordfører i Venstre og fhv. minister, Birthe Rønn Hornbech. Hvis du ikke kan læse hele debatindlægget er her et par citater: ”Rigsadvokaten er fratrådt med øjeblikkelig virkning og i den dybeste stilhed. Der er indgået aftale mellem Justitsministeriet og rigsadvokaten. Der gives ingen begrundelse, men Justitsministeriets departementschef udtaler om den nu tidligere rigsadvokat, at han er et juridisk fyrtårn. Man må altså formode, at rigsadvokaten i hele sit virke har truffet juridisk saglige afgørelser.” (…) ”Hvis der måtte være folketingsmedlemmer tilbage, der mener, at borgernes retssikkerhed bør være retsstatens hjørnesten, bør de omgående træde i karakter. Strengere straffe, dobbelte straffe, udvisning af udlændinge er snart sagt folketingsmedlemmernes svar på alt.” (…) ”Det er derfor aldeles nødvendigt, at de folketingsmedlemmer, der stadig mener, at Danmark bør være en retsstat, hvor de enkelte straffesager ikke rejses på grund af politiske ønsker, nu træder i karakter og viser respekt for retssamfundet. Det kan passende ske ved at benytte lejligheden til at sikre, at rigsadvokaten er uafhængig af politisk indblanding.” (…)

Den tidligere FN-ambassadør og udenrigsminister i USA, Madeleine Albright, som selv, som barn, oplevede nazismen, ser denne tendens som et eksempel på at fascismen igen er på fremmarch. Hun ser også, at retssikkerheden, demokratiet, magtens tredeling og menneskerettighederne er under afvikling, skridt for skridt. I sin nyligt udgivne bog, ”Fascism: A Warning”, beskriver hun - i en omtale af bogen - en fascist således: ”En fascist er en, som hævder at tale på vegne af en hel nation eller gruppe, som er aldeles ligeglad med andres rettigheder, og villig til at bruge vold og hvilke som helst andre midler, der er nødvendige for at opnå de mål, som han eller hun måtte have”. Ligeledes fastslår hun, at fascismen ikke blot overlevede op gennem det tyvende århundrede, men at den i dag repræsenterer en mere ondartet trussel end nogensinde før siden slutningen af 2. Verdenskrig. Momentumet frem mod demokrati, der fejede hen over verden da Berlinmuren faldt, er gået i bakgear, tilføjer hun.

(Citaterne er i min oversættelse, da bogen ikke er udkommet på dansk.)

(19.04.18)