FLEMMING DAMS FORFATTERSIDE
Leonardo da Vinci (1452 – 1519), nok mest kendt for maleriet Mona Lisa, var ikke blot en maler, men også det vi i dag kalder en polyhistor, en som har viden om mange fag. En af de ting, han ikke er så kendt for, er hans aforismer og fabler.
I en af disse fabler stødte jeg på dette, som nok kunne indikere, at Leonardo også allerede i 1500-tallet kunne støde på curlingforældre: ”Da aben fandt en rede med små fugle, nærmede han sig den med stor glæde, men da de allerede kunne flyve, kunne han kun fange den mindste af dem. Fyldt med glæde gik han til sit skjulested med fuglen i hånden; og efter at have betragtet den lille fugl, begyndte han at kysse den; og i sin ukontrollerede henrykkelse gav han den så mange kys og vendte den og klemte den, til han tog livet af den. Dette er sagt til dem, der ved at være alt for glade for deres børn bringer vanskæbne over dem”.
Aktuel er også en af hans aforismer, som en og anden kunne drage nytte af: ”Tilegnelsen af enhver form for kundskab er altid nyttig for intellektet, fordi den vil kunne fordrive det unyttige og bevare det, der er godt. For man kan ikke hade eller elske noget, hvis man ikke først har erkendt det”.
I værste fald vil man ellers kunne føle sig ramt af hans følgende karakteristik: ”Der findes mennesker, som blot er en gennemgang for mad, og som ophober ekskrementer og fylder latriner, for der kommer ikke noget ud af dem her i verden, ej heller producerer de noget godt, og det eneste, som efterlades af dem, er fulde latriner”.
(22.02.19)