MILAN KUNDERA

For lige at markere at forfatteren, Milan Kundera i dag fylder 90 år, og at hans tanker stadig er relevante, får I lige et citat fra min bog, ”Hvem vil du være? – Tanker til en teenager” (side 48):

”Den tjekkisk/franske forfatter Milan Kundera (1929 - ) har i sin roman ”Langsomheden” (La Lanteur), allerede i 1995, men stadig aktuelt, drilsk og kritisk skildret, hvad der sker i og med vores samfund, når alt går stadig hurtigere. Han påpeger, at glemslen vinder over erindringen - at synes bliver vigtigere end at være. I romanen hudfletter Kundera tilværelsens ulidelige hurtighed og afspiller som modpol historien om den lidenskabelige langsomhed, der er det eneste, der kan give tilværelsen bestandighed. På side 30 i min udgave af romanen siger han: ”Der er en hemmelig forbindelse mellem langsomheden og erindringen, mellem hurtigheden og glemslen. Lad os forestille os en yderst banal situation: en mand går på gaden. Pludselig ønsker han at komme i tanke om noget, men mindet forflygtiger det. I dette øjeblik sagtner han automatisk sin gang. Én der forsøger at glemme en pinlig begivenhed, som han lige har oplevet, sætter derimod farten op, som om han hurtigt vil fjerne sig fra det, som stadig er for tæt på ham i tiden. I den eksistentielle matematik tager denne erfaring form af to elementære ligninger: graden af langsomhed er ligefrem proportionel med glemslens intensitet”.”

Titlen på den mest kendte af hans romaner, ”Tilværelsens ulidelige lethed”, fra 1984, er vel nærmest blevet en udbredt talemåde. Jes Stein Pedersen omtaler ham, i dagens Politiken, som ”forfatteren, der bedre og dybere end de fleste andre har boret sig ind i forholdet mellem det kollektive og det individuelle samt i eksistensens moralske dilemmaer.”

(01.04.19)

Milan Kundera

Milan Kundera

Seneste kommentarer

Del siden