GRUBLERIER

 ” Jeg holder af hverdagen/ Mest af alt holder jeg af hverdagen …”

Mange af os genkender nok Dan Turèlls hyldest til den hverdag, som mange nu - efter en forhåbentlig veloverstået ferie - vender tilbage til. Andre har ikke det samme poetiske forhold til hverdagen og opfatter den - med en lettere omskrivning af det oprindelige udtryk ”det pulserende liv” – som "det pulveriserende liv", det forjagede liv, hvor man bliver pulveriseret af at følge med pulsen.

Den puls, der forhåbentlig i ferietiden er blevet til en hvilepuls. Den hvilepuls, der er forudsætningen for - og giver liv til - eftertanken. Helt modsat af at tanken - måske af hverdagens krav - ”pulveriseres” eller vi, gennem former for adspredelser, endda selv spreder den ad. Noget jeg også reflekterer over i min bog (”Hvem vil du være? – Tanker til en teenager” (s.51)): ”Men hverken Sokrates, Aristoteles, Kant eller Kierkegaard havde jo adgang til radio, TV og Internettet, til hurtige nyheder og underholdning til at lade sig adsprede (”at adsprede” betyder ifølge ordbogen: ”at underholde og fornøje nogen så vedkommende ikke keder sig eller tænker for meget på noget ubehageligt”). Et nyt begreb, som jeg for nylig har lært at kende, FOMO har måske også fået stor indflydelse på vores tænkning. Begrebet FOMO eller Fear Of Missing Out betyder direkte oversat til dansk: Frygten for at gå glip af noget. Det er en tilstand jeg også selv kender til. Tænk, hvis man går glip af noget i den stadige nyhedsstrøm, som vi bliver fodret med af vore nye online-medier. Og mens man så har fokus på den, så går man måske glip af noget, som er mere væsentligt. Denne frygt for at gå glip af noget er måske snarere gået hen og blevet en grundlæggende angst. Det, vi FOMO-plagede frygter, er tanken om, at der på et ikke givent tidspunkt vil opstå noget vigtigt, som vi ikke er en del af. Oprindeligt kunne det handle om overlevelse, men i dag medfører denne frygt nærmere, at vi bliver handlingslammede og overfladiske. Måske var det netop mangelen på adspredelse og FOMO, der gjorde, at Sokrates, Aristoteles, Kant og Kierkegaard, i stedet for at sprede tankerne ad, så kunne koncentrere dem. Ja, Sokrates afholdt sig jo endda fra at benytte sig af skriftsproget! Det har jeg så ikke gjort, og for mig har netop mit arbejde med at skrive dette medvirket til min egen eftertanke. Det har, som Kant udtrykte det, medvirket til at få enhed (orden) i mangfoldigheden. I dette tilfælde den mangfoldighed af andres tanker, som har fascineret mig gennem livet. Det har i det hele taget været læsning, især af bøger, der for mig har været et modtræk til rastløshed og utålmodighed. Netop fordi læsningen kræver, at vi samler os og fordyber os, for at den kan give os de gaver, den tilbyder.”

Selv blev jeg inspireret til at skrive denne tekst ved at genlæse dette digt af ”eroten i dansk litteratur”, Emil Aarestrup. Han, der var læge og ellers mest kendt for sine flyvske sanser, beskriver her sit hjertes ”lønlighed” (hemmelighed). At hans passion var det modsatte af flyvskhed, nemlig kontemplation – eftertanken. Han skrev digtet, da han var 24 år:

GRUBLEREN

Lad mig sige

Dig Besked

Om mit Hjertes

Lønlighed;

Hvad mig glæder,

Hvad med Lyst

Oftest fylder

Dette Bryst.

Ingen Tummel,

Ingen Glands;

Ikke Ærens

Døde Krands;

Ikke Venskabs

Milde Dyd;

Ikke Elskovs

Drukne Fryd;

Hvad mig glæder,

Hvad med Lyst

Oftest fylder

Dette Bryst:

Er den stille,

Er den tro

Eftertankes

Dybe Ro.

(1824)

Emil Aarestrup (1800–56)

Som illustration til mine grublerier, og med ønsket om, at du må finde ”tænkepauser” i hverdagen, har jeg tilføjet billeder af skulpturen "Grubleren" (fransk: Le Penseur), som er en bronze- og marmorskulptur skabt af Auguste Rodin. Den kaldes også "Tænkeren". Rodins første udgave af "Grubleren" er fra 1902, og står på Musée Rodin i Paris. Der findes flere 'originaler' som den på Glyptoteket i København. Ud over dem, findes "Grubleren" i talrige afstøbninger, store og små. Skulpturen forestiller en siddende nøgen mand i dyb meditation. Deraf navnet "Grubleren" (eller "Tænkeren").

(12.08.19)

Seneste kommentarer

Del siden