FLEMMING DAMS FORFATTERSIDE
I dag fylder Tysklands betydeligste nulevende filosof, Jürgen Habermas 90 år. Hans berømmelse her i Danmark rækker nok ikke så langt som i Tyskland, hvor han i 2006 fik en nyopdaget asteroide opkaldt efter sig, og hvor Die Zeit, en landsdækkende tysk politisk-kulturel ugeavis, i sidste uge har fejret mestertænkeren med en fødselsdagshilsen på hele ni avissider.
Siden han som 23-årig fik sin første artikel optaget i Frankfurter Allgemeine Zeitung, har han nemlig været et fyrtårn i den offentlige debat i Tyskland og Europa. Hans filosofiske liv har været en vedvarende kamp for først at vikle Tyskland ud af den nazistiske voldsforherligelse og siden advare sit land mod nationalismens fristelser og stå op imod de historikere, der ville formindske nazismens forbrydelser.
For mig har hans tanker om ”borgerlig offentlighed”, som også var titlen på hans doktorafhandling fra 1962, betydet mest. Her udbygger han den grundholdning, han fik som ung, at kun saglig argumentation kan sikre og koordinere et fornuftigt kommunikativt møde mellem mennesker. At kun kritisk overvågning og diskussion af den tredelte statsmagts handlinger sikrer, at det borgerligt-liberale demokrati fremstår som legitimt for borgerne. Offentlighedens legitimation forudsætter vandtætte skotter mellem samfundets offentlighedssfære og privatsfære. Et sådant skel kan ikke opretholdes, hvis offentligheden forfalder, så borgerne i stedet for at være aktive kritisk ræsonnerende deltagere i et demokrati, bliver passive tilskuere til magtens kredsløb.
Ligeledes pointerer han, at en udvikling, hvor medierne bliver underlagt markedsmekanismen og i højere grad leverer underholdning end kritiske ræsonnementer, indebærer, at offentligheden forandres fra at være kultur-ræsonnerende til at blive kultur-konsumerende. For hvis kritikken i offentligheden forsvinder, da forsvinder den klassiske legitimation af det liberale demokrati.
Tanker, som vist må siges at være mere aktuelle end nogensinde - også her i Danmark. Habermas, som selv erklærer sig som religiøs umusikalsk og i stedet dyrker demokrati, humanisme og en offentlig samtale, der ikke er truende og herskesyg, har - trods de 90 år på bagen - endnu meget på hjerte. Til september udkommer hans seneste værk, ’Også en filosofihistorie’. Sandsynligvis et næringsrigt måltid på 1700 sider i to bind, som mange dog nok vil se sig mæt på, inden de får begyndt.
(18.06.19)