DRONNINGENS NYTÅRSTALE

 Det kan måske undre, at jeg, som plæderer for at være forundringsparat, modsat mange af dagens kommentatorer, ikke blev overrasket over dronningens nytårstale. At jeg, som gammel republikaner, ikke blev overrasket over, at mange af pointerne i talen flugtede mange af pointerne i min bog, ”Hvem vil du være?”.

Jeg har netop i fred og ro læst min avis’ optryk af talen, og lad mig blot hæfte mig ved et par citater fra talen, som vandt genklang: ”Jeg kan godt frygte, at eftertanken og omtanken bliver glemt og klemt.”, ”Det øger tilliden, når vi mødes menneske til menneske og taler med hinanden.” Og ”vel kan vi være uenige. Det skal man have lov til. Det hører med til at tænke over tingene og at danne sig en mening. Men vi skal altid lytte til hinanden. Det gælder over alt i vore samfund. Vores fælles styrke næres ved, at vi har respekt for vore medmennesker og viser tillid til hinanden, for vi har alle et ansvar for fællesskabet. Det er vort samfunds rødder”.

Alle disse synspunkter er også repræsenteret i min bog. Ja, jeg nævner endda på side 16 i bogen, at dronningen i sin nytårstale i 2013 advarede mod at gå for meget op i at fremstå som en succes i andres øjne, og at hun måske heri var blevet inspireret af Kierkegaards kritik af narcissismen.

En af grundene til, at jeg ikke blev overrasket over dronningens pointer er, at jeg, selv om jeg mener, at kongehuset er en anakronisme, alligevel respekterer Margrethe som menneske. Jeg har altid opfattet hende som sympatisk og, at hun, ud over at være dronning, også var et oplyst renæssancemenneske. Jeg vidste jo også, at hun tidligere, under pseudonymet H.M. Vejerbjerg, sammen med prins Henrik, havde oversat den franske forfatter, feminist og eksistentialist Simone de Beauvoirs roman ”Alle mennesker er dødelige” i 1981.

Romanen beskriver den italienske fyrste Fosca, der omkring år 1300 drikker udødelighedens eliksir og gennem livet indser, at menneskets eksistentielle vilkår, trods alle ydre forandringer, ikke er til at ændre. Så selv om man er fyrste (eller prins) og udødelig, så er man dog, først og sidst, et menneske!” Så med en let omskrivning af Grundtvig er dronningens credo vel ”menneske først og dronning så”. Og det kan man vel kun lette på hatten for!

(01.01.19)