FORÅR

I dag er det forårsjævndøgn. Fra i dag vinder lyset over mørket. Og hvad kan vel, på denne dag, være mere passende end at møde foråret, verden og de mennesker vi holder af med den chilenske digter Pablo Nerudas opløftende poetiske credo: "Jeg vil gerne gøre med dig, hvad foråret gør med kirsebærtræerne"

Jeg lærte Nerudas digtning at kende, da han i 1970erne, i Chile, havde støttet den demokratisk valgte præsident Salvador Allende. Da en militærjunta under ledelse af general Pinochet væltede præsident Allende den 11. september 1973, knustes alle Pablo Nerudas drømme og håb, og han døde kort tid efter, den 23. september, 1973, af prostatakræft på et privathospital i Santiago. Nerudas navn og digte blev forbudt under militærdiktaturet, og han blev et folkeligt symbol på modstanden mod Pinochet, måske på grund af hans forvisning om, at “de kan skære alle blomster ned, men ej standse foråret.”

Militæret anholdt tusinder af Allende-tilhængere og brændte ”fjendtlig” litteratur af i gaderne. Da Nerudas hus på Isla Negra blev undersøgt af militæret, havde Neruda en berømt bemærkning til den øverstbefalende: "Se dig omkring – der er kun en ting her, der er farlig for jer – poesien"

Men foråret er ikke kun, som hos Neruda, blevet brugt som en positiv metafor i litteraturen. Tusinder af unge vil i de næste måneder nikke genkendende til Hans Scherfigs beskrivelse af ”det forsømte forår” i romanen af samme navn. Romanen er en nådesløs og satirisk beretning om, hvordan mødet med den sorte skole kan nedbryde et menneskes fantasi og selvstændighed så nidkært og systematisk, at dette menneske til sidst pr. automatik forsømmer ”hvert eneste forår i sit liv”. En skole, der gjorde sine disciple ”forkrøblede og forkerte som kinesiske misfostre, der er opdrættet i krukker og vaser”. Over Metropolitanskolens bygning, som var inspirationskilden til Scherfigs beretning, stod der "Disciplina sollerti fingitur ingenium", hvilket er latin og betyder ”Ved kløgtig tugt dannes ånden". De fleste husker dog sikkert bedst Hans Scherfigs oversættelse: Øretæver er godt for den åndelige udvikling.

I vore dage uddeles der ikke, som i min barndom*, øretæver i det danske uddannelsessystem. Man har i dag mere sofistikerede metoder til at tugte og danne ungdommen, men som dengang fører denne tugt også i dag til, at mange unge udvikler angst og depressioner. I vore dage forbrugeroplyses der dog ikke længere med inskriptioner over uddannelsesstedernes indgange. Måske skulle vi genindføre traditionen med inskriptioner, ændre på skolens indhold, men nu blot indholdsdeklarere den med teksten: "Vi vil gerne gøre med dig, hvad foråret gør med kirsebærtræerne!".

*(først I 1966-67 blev der vedtaget og gennemført en lovgivning, der gjorde det ulovligt at anvende korporlig afstraffelse af børn i skolen)

PS  Den chilenske forfatter Antonio Skármeta har skrevet en lille læseværdig roman, som handler om en tænkt venskabelig forbindelse mellem Pablo Neruda og hans postbud på øen Isla Negra, Nerudas foretrukne opholdssted. Handlingen foregår i Salvador Allendes korte regeringsperiode, og man oplever reaktionerne hos befolkningen i det lille fiskerleje på såvel Allendes valgsejr som hans fald. ”Brændende tålmodighed”, som romanen hedder, har været vist i tv-teatret med Jørgen Reenberg og Ole Ernst som henholdsvis Neruda og Mario Jiménes (postbudet). Mit eksemplar af bogen er fra 1988. Antonio Skármeta er født i 1940 i Antofagosta i Chile. Han var i tiden 1967 til 1973 ansat ved Universidad de Chile. Efter militærkuppet i 1973 flygtede han og kom siden til Berlin. Han har skrevet en lang række bøger og er desuden kendt for sit virke som instruktør og manuskriptforfatter.

(20.03.19)