NAPOLÉONS STØVLER

 For nylig kunne medierne berette, at Vilhelm Hammershøis maleri ’Interiør fra Strandgade 30’ blev solgt for 31,5 millioner kroner. I dag kan jeg læse, at et par herrestøvler i størrelse 40, på en auktion i Paris, blev solgt for 117.000 euro – eller i omegnen af 875.000 kroner.

Den formidable pris på støvlerne skyldtes ikke en unik kvalitet, eller at de var designet af Gabrielle "Coco" Chanel, Louboutin eller Lagerfeld, men at ridestøvlerne, i sort læder, havde tilhørt Napoleon, som angiveligt skulle have spankuleret rundt i dem på øen Sankt Helena, hvor han jo som bekendt tilbragte sine sidste år i fangenskab.

Som nævnt skyldtes den høje pris hverken kvalitet eller design, men den snedige indretning, der hedder udbud og efterspørgsel efter fortællinger. Og ikke mange støvler repræsenterer vel, som disse, en så unik fortælling. Et narrativ  reklamebranchen kun savlende ville kunne drømme om.

Støvlerne blev bevaret for eftertiden af general Henri Gartien Bertrand, der fulgtes med Napoleon til den sydatlantiske ø efter hans nederlag ved Waterloo i 1815, oplyser auktionshuset. Siden – efter Napoleons død på Sankt Helena i 1821 – gav generalen støvlerne, som Napoleon i øvrigt skulle have bestilt hos den parisiske skomager Jacques på Montmartre, til billedhuggeren Carlo Marochetti, der arbejdede på en statue af Napoleon til hest. Marochettis søn gav siden støvlerne videre til den franske politiker Paul Roux, hvis familie, ifølge Reuters, har ejet støvlerne siden.

Og det er formodentlig så denne familie, der nu har skummet fløden og har indhøstet de 875.000 kroner. En pris, som jo ved nærmere eftertanke ikke er så formidabel endda. For 875.00 kroner kan man vel i dag ikke engang få et par målgivende driblinger af Lionel Messi eller et par driblinger uden om finanslovgivningen af en direktør i Danske Bank.

Men Napoleons sko, ville man nok ikke kunne sælge til samme pris, for dem ville man nok nødigt være i!

(03.12.19)