”CIVILISERET FORAGT”

Ovenstående begreb, civiliseret foragt, randt mig i hu, da ugebrevet Mandag Morgen forleden offentliggjorde en undersøgelse, hvor 28 procent af 5.900 adspurgte danskere erklærede sig enige i udsagnet: ”Muslimske indvandrere bør smides ud af landet”.

Efterfølgende har mange været rystede over udfaldet af undersøgelsen. Lige så rystende, synes jeg imidlertid, det er, at man i en undersøgelse lader respondenterne svare på et sådant udsagn på et uoplyst grundlag. De er faktisk blevet foregøglet en urealistisk mulighed i et land, hvor vi, ifølge Grundloven, har religionsfrihed og hvor internationale konventioner sikrer, at man ikke bare kan sende folk ud af landet, og man kunne fristes til at spørge, om undersøgelsens spørgsmål ikke i sig selv strider mod racismeparagraffen i straffeloven, § 266 b: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.

Såvel spørgsmålet, som svaret i undersøgelsen, afspejler sandsynligvis en stemning, som mange års fremmedfjendtlig retorik har skabt. Måske fordi vi ikke har været i stand til, i den demokratiske samtale, at praktisere det princip, som Carlo Strenger, har kaldt ”civiliseret foragt”. Carlo Strenger var en schweizisk og israelsk psykolog, filosof, eksistentiel psykoanalytiker og offentlig intellektuel, der fungerede som professor i psykologi og filosofi ved Tel Aviv University. Princippet stiftede jeg i 2015 bekendtskab med i hans bog af samme navn, Zivilisierte Verachtung, som udkom på tysk netop i 2015.

Bogen er desværre ikke oversat til dansk, men jeg har tilladt mig at oversætte de passager i bogen, som jeg mener definerer princippet: ” I det følgende, vil jeg præsentere konceptet om civiliseret foragt som et alternativ til politisk korrekthed. Jeg definerer civiliseret foragt som en holdning, ud fra hvilken mennesker har lov til, eller endda skal, foragte trossætninger, adfærd og værdisætninger, hvis de af substantielle grunde anser disse for at være irrationelle, umoralske, usammenhængende eller umenneskelige. Denne foragt er civiliseret under to betingelser: Den må for det første være baseret på argumenter, som viser, at den som fremkommer med den, alvorligt har bestræbt sig på at reflektere over det aktuelle vidensniveau i relevante discipliner; det er den ansvarlige meningsdannelses princip. For det andet, må den, foragten, rette sig mod meninger, trosindhold eller værdier og ikke mod de mennesker, som går ind for dem. Deres værdighed og grundlæggende rettigheder må altid forblive beskyttet og må aldrig nægtes dem. Civiliseret foragt er evnen til at foragte uden at hade eller at dehumanisere. Det er menneskelighedens princip (…) Princippet om civiliseret foragt har vidtrækkende psykologiske, kulturelle og politiske implikationer. Psykologisk set er den noget mere autentisk end den politiske korrekthed. Den forlanger ikke, at der hykles respekt, hvor den virkelig ikke findes. Den opfordrer ingen til at acceptere umoralske tankegange, umenneskelig praksis, irrationelle overbevisninger eller uciviliseret adfærd, bare fordi en anden kultur eller religion foreskriver det. På de kulturelle og kunstneriske diskursers plan tillader den at give udtryk for en utilsløret og omhyggeligt begrundet foragt, så længe der ikke bliver opfordret til vold eller til ydmygelse af andre – en evne, som man selvfølgelig kun kan tilegne sig gennem hård træning. Endelig fører den civiliserede foragt, på det politiske plan, til, at den vestlige kulturs grundværdier kan forsvares effektivt, i hvert fald væsentligt mere effektivt end gennem den politiske korrektheds maksime”. (s. 21) Hvis vi havde iagttaget princippet om civiliseret foragt, kunne vi måske have undgået at ydmyge en hel befolkningsgruppe, som bl.a. ovenstående undersøgelse er udtryk for.

Vi kunne måske også have afbødet den udvikling, som Strenger, i 2015, opridser på bagsideteksten til bogen (også i min oversættelse): "Vi står foran den absurde situation, at det angiveligt tolerante, fair og, over for kulturelle forskelle, følsomme Vesten selv er blevet offer for den intolerance, som skulle være bekæmpet med den politiske korrektheds ide. Det kalder jeg et fænomenalt selvmål. For hvis evnen til, med argumenter, at forsvare ens egen livsform og dens værdier går tabt, er vejen fri for bagstræberiske højrepartier, hvis program i sidste ende går ud på, at Tyskland tilhører tyskerne, at Frankrig tilhører franskmændene og Schweiz tilhører schweizerne.”

PS Mens jeg skriver dette, erfarer jeg, at Strenger (født 16. juli 1958), få dage før jeg skriver dette, afgik ved døden den 25.10. 19.

Om bogen: Carlo Strenger, "Zivilisierte Verachtung Eine Anleitung zur Verteidigung unserer Freiheit", Suhrkamp 2015

(29.10.19)